Efter et travlt arbejdsliv som journalist, bruger jeg nu store dele af min tilværelse på at holde foredrag. De fleste i Sydslesvig og Syd- og Sønderjylland - men også i mange andre egne af Danmark.
Jeg arbejder aktivt for, at vores sønderjyske dialekt-sprog-sproch skal bevares og gerne bruges af mange flere. Derfor holdes alle mine foredrag på sønderjysk, hvis det ønskes. Men mit rigsdanske er vist også okay. Lykke, min hustru, er partner, når jeg fortæller. Hun fremviser fotos m.v. for publikum og er suffløse, når klappen går ned hos gemalen.
Min medhjælpende hustru, Lykke.
Jeg er født i Kliplev sydvest for Aabenraa i 1948 - min far var ansat ved DSB, min mor hjemmearbejdende. Min bror er fra 1946. Min opvækst var tryg - jeg var glad for skolen og klasselærer Maria Bancke på Kliplev Skole. Midt i 7. klasse flyttede vi til Hovslund. Herefter skiftede jeg til realafdelingen på Rødekro Skole, hvor jeg tog eksamen i 1965. Året før var vi flyttet til Jejsing ved Tønder - og det sidste skoleår pendlede jeg til og fra skole med tog. Siden min tidlige barndom ville jeg være politibetjent, men den drøm ødelagde købmand Antoni Andresen i Jejsing. Han (blev landskendt som grænsekøbmand Calle) overbeviste mig om, at jeg skulle være journalist - og det blev jeg så. Andresen skaffede mig en "snuse til faget"-plads på Vestkysten i Tønder - udlært efter tre år i mesterlære på Sønderjyden i Sønderborg (herunder fem måneder på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus). Senere B.T. i København, Vendsyssel Tidende i Skagen og Danmarks Radio i Aabenraa. På efterløn i 2008, nu pensionist.
Justina, der laver min hjemmeside (det ka æ it fin ue a...........), sagde en dag til mig: - Du skal skrive lidt om, hvorfor du holder foredrag.
Javel.
Det gør jeg jo nok, fordi jeg i mange år som journalist har formidlet budskaber, holdninger m.v. Og når man ikke længere har en mikrofon at bræge i i et radiostudie, kan man jo altid stille sig op på en talerstol og sige: - Nu skal I bare høre!
Og det gør jeg så. Jeg synes selv, at mine fem foredrag antyder, at jeg stadig har noget på hjerte. Som journalist har jeg altid født mig privilegeret, fordi jeg har beskæftiget mig med ting, jeg var glad for at formidle. Og så længe, jeg har kræfterne og folk gider møde op, fortsætter jeg. Hvis helbredet altså tillader det.
Det er en glæde at se folk følge med - smile og se betænkelige ud - og måske knibe en bette tåre, fordi de lever sig ind i fortællingerne. Da min familie og jeg har boet i flere egne af landet, er det også skønt at "vende tilbage". Og så længe min kone laver min livret 1-2 gange om året, får hun overladt passagersædet i bilen.
Og da jeg jo skal være h e l t ærlig, gør det heller ikke noget, at jeg får en bette skilling for at underholde folk.
Du altid meget velkommen til at kontakte mig.
Du er velkommen til at sende en e-mail til os på flemming42@hotmail.com
Du kan ringe til mig på 28 11 75 95 - 26 16 75 95